Hadsund skoleorkester

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Støtteforeningen

Udskriv

Det er ikke nok med et trut i trompeten

Hadsund Skole-Orkester har med sin gode musik og sin værdige facon været med til at sætte fokus på vores by og dens virkelyst.

Og orkestret har i over en menneskealder dannet baggrund for et indholdsrigt musikliv for de mange hundreder af unge mennesker, der gennem årene har spillet i orkestret. For langt de fleste har det betydet en musik- og holdningsmæssig ballast for resten af livet.

Men det er ikke nok med et trut i trompeten. Det kræver en god økonomi og et godt, organisatorisk arbejde af de folk, der står bag orkestret.

Allerede i 1955 samledes en gruppe forældre for at danne en forældreforening til moralsk og økonomisk støtte for orkestret. Det har dannet baggrund for den bestyrelse, der i dag står bag orkestret.

I 1984 mente en håndfuld interesserede personer og tidligere orkestermedlemmer imidlertid, at det, for at sikre orkestrets fortsatte virke og udfoldelsesmuligheder, var nødvendigt at sikre nye former for økonomisk støtte.

På den baggrund dannedes på en generalforsamling den 16. januar 1984 Hadsund Skole-Orkesters Støtteforening med det ene formål at yde orkestret økonomisk støtte til indkøb af uniformer, instrumenter, noder m.v. samt organisatorisk støtte i bestræbelserne for bl.a. at koordinere elevernes interesse for musik.

Som medlem af foreningen kan optages virksomheder, pengeinstitutter, organisationer, kommuner og enkeltpersoner. Og i mange år har kontingentet været så lavt, at alle kan være med; nemlig mindst 20 kroner pr. år. Dog står det enhver frit for at give mere, hvilket mange også benytter sig af.

Hadsund Skole-Orkesters Støtteforening har gennem årene støttet orkestret med utallige instrumenter, nodestativer og tilskud til rejser og oplevelser. Og foreningen har i det hele taget trådt til, hvor den synes, muligheden var der for at gøre orkesterlivet lidt sjovere og mere interessant for det enkelte orkestermedlem. Og HSOS har gennem årene udviklet sig til at være en vigtig livsnerve for Hadsund Skole-Orkester.

Bestyrelsen består i dag af:


Formand Lisbeth Roth, tlf. 98 57 34 78  e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


Kasserer Jens Rasmussen 

Elisabeth Lübeck

Lene Zander Svenningsen

Helle Just Nielsen

 

Senest opdateret ( Lørdag, 27. marts 2010 00:37 )