Hadsund Skole-Orkester optager nye aspiranter. August 2010
Har du lyst til at lære at spille musik? Har du lyst til at lære at spille efter noder? Vil du bruge din fritid sammen med en trompet, et horn eller en tromme? Vil du gerne dele din musikinteresse med en masse venner? Så er det nu du skal melde dig, for Hadsund Skole-Orkester optager nemlig nye aspiranter.
Tilbuddet gælder alle elever i 3.-4. og 5. klasse i og omkring Mariagerfjord Kommune. Hvis du er yngre eller ældre kan du også blive optaget, men det sker altid efter individuel vurdering. Undervisningen foregår i vores øvelokaler på Hadsund KulturCenter hver torsdag eftermiddag. Undervisningen starter torsdag den 9. september 2010. Du får eneundervisning i nodelære og i at spille på et instrument. Der kræves ingen forkundskaber, men det er vigtigt at du har lyst til at bruge noget af din fritid, for det tager lang tid og kræver også, at du øver dig hjemme, hvis du skal blive god til at spille.
Du skal være aspirant i ca. to år, før du bliver optaget i Hadsund Skole-Orkester og får uniform, så du kan komme med ud at spille og marchere. I aspirant-tiden deltager du i mange af orkestrets aktiviteter. Når du bliver optaget i orkestret, kan du se frem til mange sjove timer i selskab med gode kammerater. Der sker hele tiden noget, for orkestret spiller til mange forskellige arrangementer. De fleste foregår i vores egen landsdel, men der er også ture til udlandet. Kontingentet for aspiranter er 400 kr. / halvår. Beløbet dækker undervisningsmaterialer og lån af instrument.
Hadsund Skole-Orkesters fornemmeste opgave er at give medlemmerne en god og sund fritidsinteresse, gode kammeratskaber og glæden ved at kunne spille. Musik åbner mange døre og byder hele livet på gode oplevelser sammen med andre. Derfor opfordrer vi alle, med lyst til at spille musik, til at melde sig som aspirant.
Hvis du allerede kan spille på et af de instrumenter, som indgår i orkestret, har du mulighed for at søge direkte optagelse i orkestret uanset din alder.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Susanne Dalmose, som står for undervisningen. Susanne har tlf. 20 94 07 69. Du kan også ringe til Karin Bodilsen, 61 11 14 14
Torsdag den 26. august spiller Hadsund Skole-Orkester i Hadsund kl. 19-20.30. Denne aften har vi særlig fokus på optagelse af nye aspiranter, så her kan du hilse på både orkestret og bestyrelsen.
Tilmeldingssedlen sendes senest den 2. september 2010 til:
Karin Bodilsen, Brohusvej 31, 9560 Hadsund, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Med musikalsk hilsen
Hadsund Skole-Orkester
Klip…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………
Jeg ønsker at blive optaget som aspirant i Hadsund Skole-Orkester:
Navn Adresse Tlf.
_______________________________________________________________________________
Klasse Skole Fødselsdag Hjemmets underskrift
















